Herning Løbeklub

Er du klar til at blive en del af Herning Løbeklub?

Uanset om du er nybegynder eller erfaren løber, er du hjerteligt velkommen i Herning Løbeklub – et fællesskab for alle, der elsker at løbe og have det sjovt sammen. Klubben blev stiftet i april 2001 og har siden været et samlingspunkt for løbere i alle aldre og på alle niveauer. 

Et fællesskab med plads til alle

Hos os handler det ikke kun om at løbe – det handler om fællesskab, motivation og glæden ved at bevæge sig sammen. Vi har medlemmer, der lige er startet, og andre med mange års erfaring fra både motions- og eliteløb. Det vigtigste er, at vi har det sjovt både under og efter træningen.

Træningstider og faciliteter

Vi mødes hver mandag og onsdag kl. 18.00 ved klubhuset på Herning Atletikstadion. Her har du adgang til både omklædningsrum og bad, så du kan tage hjem frisk og veltilpas efter træningen.

Træningen starter med fælles opvarmning, hvorefter vi deler os op i grupper baseret på tempo og distance. Der er altid en rute, der passer til dit niveau – og vi sørger for, at alle kommer hjem samlet, uanset hvor hurtigt du løber. Hvis du løber i et roligere tempo, bliver du samlet op undervejs, så du aldrig løber alene.

Et godt stærkt fællesskab, motivation og glæden ved at bevæge sig sammen.

Fordele ved medlemskab

  • Klubben betaler startgebyr til udvalgte motionsløb i løbet af året

  • Du får tilskud til sociale arrangementer som sommerfest og julefrokost

  • Vi arrangerer fællesture til løb rundt omkring i landet – både store og små

  • Du får mulighed for at dele din passion med andre løbere og blive en del af et stærkt fællesskab

  • Vi har også fokus på skadesforebyggelse og løbeteknik, som vi løbende deler viden om

Kontingent og prøveperiode

Kom og løb med os!

Er du nysgerrig? Så mød op mandag eller onsdag kl. 18.00 ved Herning Atletikstadion og prøv en træning med os – helt uforpligtende. Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd, bare mød op i løbetøj og med godt humør!

Kontakt os

så mød op på Herning Atletikstadion

mandag eller onsdag kl 18:00,

eller ring til Mads Harder på telefon: +45 2121 0469

Herning Løbeklub

Nørholmvej ved Herning Atletikstadion

7400 Herning

Telefon: +45 2121 0469

Besøg os på www.herningløbeklub.dk 

Klubbens sponsorer.

Client 1

Vi er medlem af DGI.

Client 1